Dobbelt op på hjælp til løft af din økonomi
PartnerFinans har pr. 1 oktober 2022 udvidet partnerkredsen fra to til fire. Med fordoblingen bliver servicen nu gjort landsdækkende. PartnerFinans ser frem til at kunne bistå endnu flere med at finde luft i privatøkonomien og sikre gode økonomiske løsninger for virksomheder.
De økonomiske rådgivere Charlotte Bohnsen og Palle Jensen har med deres fysiske udgangspunkter i København, Køge og Stenløse hidtil dækket hele Østdanmark med PartnerFinans. Men med introduktionen af to nye partnere i Aarhus går PartnerFinans fra at være et sjællandsfænomen til at blive landsdækkende. Pr. 1. oktober 2022 er Søren Faurschou og Torben Kristensen nemlig indtrådt i ejerkredsen, og de udbyder nu PartnerFinans’ services i det jyske.
PartnerFinans er en virksomhed i vækst, og derfor har Charlotte Bohnsen og Palle Jensen set frem til at kunne løfte sløret for en udvidelse af kredsen. De fire partnere glæder sig til at kunne hjælpe endnu flere privatpersoner og virksomheder med alt inden for økonomi fx boligkøb og -salg, lån, økonomioverblik, investering, pension og opstart af virksomhed. Og i lyset af den nuværende samfundssituation kan det være oplagt at få set sin økonomi efter i sømmene.
“No cure No pay”
For os i PartnerFinans er det vigtigt at kunne skabe merværdi for vores kunder – det er vores mål at have meget tilfredse kunder. Vi tilbyder altid et gratis indledende møde, hvor vi får lejlighed til at blive sat grundigt ind i den enkeltes situation, og på baggrund af vores møde fremkommer vi altid med et skriftlig tilbud, hvor vores opgave bliver præciseret, og der aftales en pris for opgaven,” siger Charlotte Bohnsen. ”Vores tilgang er ”No cure No pay” og det betyder, at vi som udgangspunkt arbejder gratis, hvis ikke vi lykkes med opgaven. Der er dog enkelte sager, hvor vi ikke kan tilbyde No cure No pay, men hvis det kommer dertil, så bliver kunden gjort opmærksom på baggrunden, og så løser vi opgaven på anden vis.
Vi ønsker med vores services at gøre en forskel for kunderne og sammen har vi stærke kompetencer inden for økonomisk rådgivning – og det sætter vi yderligere trumf på ved at få Søren Faurschou og Torben Kristensen med ombord,” siger Palle Jensen.