Overvejer du at give en større pengegave, måske til dine børn eller børnebørn her til jul?
Det forstår vi godt – det giver så meget glæde at glæde dem man holder af. Og hellere give lidt af formuen videre nu, og opleve børnenes glæde mens du lever, frem for at vente med at give pengene fra graven.
Hvor mange penge må man give i gave?
Når du giver store pengegaver, er det vigtigt, at du er opmærksom på beløbsgrænsen for gaveafgift, som varierer fra år til år, dette så du ikke risikerer at skulle betale afgift af beløbet.
Beløbsgrænse pengegaver 2023
Beløbsgrænsen for gaveafgift i 2023 til børn, børnebørn og oldebørn er: 71.500 kr.
Beløbsgrænser for gaver til svigerbørn er: 25.000 kr.
Beløbsgrænse pengegaver 2024
Beløbsgrænsen for gaveafgift i 2023 til børn, børnebørn og oldebørn er: 74.100 kr.
Beløbsgrænser for gaver til svigerbørn er: 25.900 kr.
Pengegave til børn
Hver forældre kan give ovenstående beløb til sit barn, uden at skulle betale arveafgift. Dvs. at det er muligt samlet af give det dobbelte beløb, hvis man ønsker det.
Vær opmærksom på, at gaveafgiften udgør 15% af det beløb, der overstiger den afgiftsfrie grænse.
Hvorfor give pengegaver til børn?
Hvis du har økonomien og mulighed for at give en pengegave til dine kære, er der flere gode grunde til at gøre dette:
1. Fremtidige investeringer:
Når man skal ud at købe bolig, måske sin første bolig, er det et krav at man har en udbetaling med og her betyder størrelsen noget.
Pengegaver til børn kan derfor være starten på en solid opsparing til fremtiden, som kan være afgørende for hvad der kan investeres i.
2. Glæden ved at give:
Det skaber som oftest stor glæde hos både gavegiver samt modtager, når der gives en pengegave.
Glæden ved at glæde andre når man har muligheden, og samtidig hjælpe dem økonomisk på vej er ofte stor, uanset om pengene skal gå til en boligopsparing, en længe ønsket oplevelse eller noget helt tredje.
3. Skattefordele ved pengegaver:
Holder man sig indenfor beløbsgrænsen. er pengegaverne skattefri. Hvilket giver en økonomisk fordel for både giveren og modtageren.