Har du styr på dit madbudget? Se, hvordan små ændringer i dine dagligvarer kan frigøre penge og give 10.400 kr. ekstra til opsparing om året.
Hvor meget bruger du egentlig på dagligvarer hver måned?
Ikke hvad du tror, du bruger. Men hvad der rent faktisk forlader kontoen, når alle ture i supermarkedet, de hurtige ekstraindkøb og de små ting, der ryger med i kurven, bliver lagt sammen.
For mange danskere kan svaret være overraskende. Måske har du en forestilling om, at familiens madbudget ligger på omkring 5.000 kr. om måneden. Men når du gennemgår kontoen, viser det sig måske, at der i virkeligheden bliver brugt 7.000 kr.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du bruger dine penge forkert. Men det betyder, at der er en forskel mellem det forbrug, du tror, du har, og det forbrug, du reelt har. Og netop den forskel er interessant. For når du kender dit reelle forbrug, kan du begynde at træffe aktive valg om din økonomi.
Kan du f.eks. finde 200 kr. om ugen i dit dagligvarebudget, svarer det til:
200 kr. × 52 uger = 10.400 kr. om året
10.400 kr., som i stedet kan bruges på opsparing, ferie, uforudsete udgifter, ekstra afdrag på gæld eller et andet økonomisk mål.
Det er ikke nødvendigvis de store besparelser, der ændrer din privatøkonomi.
Ofte begynder det med overblik.
Dagligvarer fylder mere i budgettet, end mange tror
Dagligvarebudgettet er en interessant post i privatøkonomien, fordi pengene bliver brugt lidt ad gangen.
En realkreditydelse eller forsikringsregning er nem at få øje på. Den kommer typisk som én tydelig betaling. Dagligvarer fungerer anderledes. 457 kr. mandag. 173 kr. onsdag. 684 kr. fredag. Og måske yderligere 250 kr. i weekenden, fordi der lige mangler lidt til aftensmaden.
Hver enkelt betaling virker måske ikke voldsom. Men når måneden er gået, kan summen være betydeligt højere, end du havde forventet.
Samtidig er priserne på varer og tjenester ændret markant gennem de senere år. Det gør det endnu vigtigere at tage udgangspunkt i dit eget faktiske forbrug frem for et gammelt budget eller en idé om, hvad dagligvarer “plejer” at koste. For det er blevet dyrere, væsentlig dyrere.
Hvad er et normalt madbudget?
Det er et spørgsmål, mange stiller:
Hvor meget bør man bruge på mad om måneden? Eller: Hvad er et normalt madbudget for en familie?
Der findes ikke ét beløb, der er rigtigt for alle.
Et realistisk madbudget afhænger blandt andet af:
- hvor mange personer der er i husstanden
- børnenes alder
- hvor ofte I spiser hjemme
- om I køber økologisk
- hvor meget kød I spiser
- hvor meget takeaway I køber
- om I handler efter tilbud
- hvor meget mad der ender som madspild
- hvilke butikker I typisk handler i
Derfor giver det sjældent mening blot at sammenligne sig med naboen, kollegaen eller en familie på sociale medier.
Det interessante spørgsmål er i stedet: Passer vores nuværende madbudget til vores økonomi og de prioriteter, vi har?
Hvis svaret er ja, er der ikke nødvendigvis noget, der skal ændres. Hvis svaret er nej, eller hvis du faktisk ikke kender svaret, er der et godt sted at starte.
Første skridt: Find ud af, hvad du reelt bruger på dagligvarer
Vil du spare penge på mad og dagligvarer, skal du først kende dit udgangspunkt. Det lyder enkelt, men her begår mange en klassisk fejl. De vurderer deres madbudget ud fra hukommelsen. “Vi bruger nok cirka 1.200 kr. om ugen.” Men cirka er ikke nok, hvis målet er at få reelt overblik over økonomien.
Gå i stedet dine kontobevægelser igennem for f.eks. de seneste tre måneder og registrer alle relevante indkøb. Det giver et præcist billede af dit faktiske forbrug. Og ja, det kræver lidt arbejde, men det kan være en særdeles værdifuld øvelse.
Supermarkedet sælger meget mere end mad
Der er samtidig en vigtig detalje, hvis du vil beregne dit madbudget korrekt. En betaling på 850 kr. i et supermarked er ikke nødvendigvis 850 kr. brugt på mad.
Supermarkeder sælger i dag alt fra:
- tøj
- legetøj
- køkkenudstyr
- blomster
- grilludstyr
- elektronik
- boligtilbehør
- personlige plejeprodukter
- rengøringsartikler
Hvis den slags varer automatisk bliver registreret som “mad”, er der stor risiko for at du får et forkert billede af dit egentlige madbudget. Derfor kan det være nødvendigt at kigge på kvitteringerne eller notere større køb separat i en periode.
Formålet er ikke at kontrollere hver eneste krone resten af livet. Formålet er at få et retvisende udgangspunkt og det rette overblik.
Eksempel: Fra 7.000 til 6.200 kr. om måneden
Lad os tage et eksempel.
En familie tror, at de bruger omkring 5.000 kr. om måneden på dagligvarer. De gennemgår deres betalinger fra de seneste tre måneder og opdager, at det reelle gennemsnit snarere er: 7.000 kr. om måneden. Det svarer til: 84.000 kr. om året.
Det kommer bag på familien. De beslutter derfor ikke, at budgettet øjeblikkeligt skal ned på 5.000 kr. Det vil måske være urealistisk og svært at holde. I stedet sætter de et første mål om at reducere forbruget med 800 kr. om måneden.
Det nye madbudget bliver dermed:
6.200 kr. om måneden.
Den månedlige forskel på 800 kr. giver:
9.600 kr. ekstra om året.
Kan familien i stedet finde 200 kr. om ugen, bliver den potentielle årlige forskel:
10.400 kr. = (52 uger x 200 kr.)
Pointen er ikke, at alle familier nødvendigvis kan eller bør spare præcis dette beløb. Pointen er, at relativt små ændringer i et løbende forbrug kan blive til ganske store beløb over et helt år.
Hvad er et normalt madbudget?
Første skridt: Find ud af, hvad du reelt bruger på dagligvarer
Vil du spare penge på mad og dagligvarer, skal du først kende dit udgangspunkt. Det lyder enkelt, men her begår mange en klassisk fejl. De vurderer deres madbudget ud fra hukommelsen. “Vi bruger nok cirka 1.200 kr. om ugen.” Men cirka er ikke nok, hvis målet er at få reelt overblik over økonomien.
Gå i stedet dine kontobevægelser igennem for f.eks. de seneste tre måneder og registrer alle relevante indkøb. Det giver et præcist billede af dit faktiske forbrug. Og ja, det kræver lidt arbejde, men det kan være en særdeles værdifuld øvelse.
Supermarkedet sælger meget mere end mad
Der er samtidig en vigtig detalje, hvis du vil beregne dit madbudget korrekt. En betaling på 850 kr. i et supermarked er ikke nødvendigvis 850 kr. brugt på mad.
Supermarkeder sælger i dag alt fra:
- tøj
- legetøj
- køkkenudstyr
- blomster
- grilludstyr
- elektronik
- boligtilbehør
- personlige plejeprodukter
- rengøringsartikler
Hvis den slags varer automatisk bliver registreret som “mad”, er der stor risiko for at du får et forkert billede af dit egentlige madbudget. Derfor kan det være nødvendigt at kigge på kvitteringerne eller notere større køb separat i en periode.
Formålet er ikke at kontrollere hver eneste krone resten af livet. Formålet er at få et retvisende udgangspunkt og det rette overblik.
Eksempel: Fra 7.000 til 6.200 kr. om måneden
Lad os tage et eksempel.
En familie tror, at de bruger omkring 5.000 kr. om måneden på dagligvarer. De gennemgår deres betalinger fra de seneste tre måneder og opdager, at det reelle gennemsnit snarere er: 7.000 kr. om måneden. Det svarer til: 84.000 kr. om året.
Det kommer bag på familien. De beslutter derfor ikke, at budgettet øjeblikkeligt skal ned på 5.000 kr. Det vil måske være urealistisk og svært at holde. I stedet sætter de et første mål om at reducere forbruget med 800 kr. om måneden.
Det nye madbudget bliver dermed:
6.200 kr. om måneden.
Den månedlige forskel på 800 kr. giver:
9.600 kr. ekstra om året.
Kan familien i stedet finde 200 kr. om ugen, bliver den potentielle årlige forskel:
10.400 kr. = (52 uger x 200 kr.)
Pointen er ikke, at alle familier nødvendigvis kan eller bør spare præcis dette beløb. Pointen er, at relativt små ændringer i et løbende forbrug kan blive til ganske store beløb over et helt år.
Hvordan sparer du penge på mad uden at gøre hverdagen besværlig?
Når du har fundet dit nuværende madbudget, kommer næste skridt: Hvor meget vil du gerne bruge fremover? Her er realisme afgørende. Et budget, der kun ser godt ud på et regneark, men ikke fungerer i din hverdag, har begrænset værdi.
Derfor bør målet ikke nødvendigvis være at finde det lavest mulige madbudget. Målet bør være at finde det rigtige madbudget for dig og din familie.
Forbrugerrådet Tænk fremhæver blandt andet planlægning, madbudget, madplaner, mindre madspild og færre impulskøb som måder at holde udgifterne til mad og indkøb nede.
Her er 6 steder, du med fordel kan kigge.
- Lav en fast ramme for dit madbudget
Når du kender dit nuværende forbrug, kan du beslutte, hvad du fremover ønsker at bruge.
Det kan f.eks. være:
Nuværende forbrug: 7.000 kr. pr. måned
Nyt budget: 6.200 kr. pr. måned
Potentiel forskel: 800 kr. pr. måned
Det gør målet konkret og målbart.
- Lav en madplan
Når aftensmaden først bliver planlagt klokken 16:45 på vej hjem fra arbejde, er risikoen for dyrere løsninger ofte større. En ugentlig madplan kan gøre det nemmere at handle målrettet og bruge de varer, du allerede har. Det behøver ikke betyde, at hver eneste dag skal planlægges minutiøst. Selv fire eller fem planlagte aftensmåltider kan gøre en forskel.
- Lav en indkøbsliste og brug den
Supermarkeder er gode til at få os til at købe ting, vi ikke havde planlagt. Et tilbud er ikke nødvendigvis en besparelse, hvis du ellers ikke ville have købt varen. En indkøbsliste hjælper dig med at skelne mellem det, du har brug for og det, du bliver fristet til at købe.
- Begræns de små ekstra ture
De store ugentlige indkøb er sjældent problemet. Ofte er det de ekstra små ture efter “bare mælk og rugbrød”, hvor fem ekstra varer følger med hjem. Prøv derfor at se på, hvor mange gange om ugen du handler. Kan antallet reduceres? Kan du nøjes med at handle stort ind én gang om ugen og supplere en enkelt gang derudover?
- Hold øje med madspild
Mad, der bliver købt og derefter smidt ud, rammer budgettet uden at skabe nogen værdi. Gennemgå derfor køleskab, fryser og skabe, inden du laver madplan og indkøbsseddel. Planlæg gerne nogle af ugens måltider ud fra det, du allerede har. Der kan være mange penge at spare.
En dag med ”rester” eller ”tøm køleskabet” fungerer også godt for mange familier, både i forhold til planlægning men også pengepungen.
- Flyt besparelsen med det samme
Dette er måske det vigtigste råd. Hvis du sparer 200 kr. i denne uge, men pengene blot bliver stående på din almindelige konto, er der stor sandsynlighed for, at de bliver brugt på noget andet. Hvis målet er at skabe ekstra opsparing, så overfør beløbet til opsparingskontoen. Gerne automatisk. På den måde bliver en teoretisk besparelse til reel opsparing.
200 kr. om ugen virker måske ikke af meget, før du ser på et helt år
Mange økonomiske beslutninger bliver vurderet ud fra deres betydning her og nu. 200 kr. kan føles som et relativt lille beløb, men økonomi handler også om gentagelser.
200 kr. om ugen = 10.400 kr. om året.
Fortsætter du i fem år, uden overhovedet at medregne renter eller eventuelt afkast er det:
52.000 kr.
Det illustrerer en vigtig pointe i privatøkonomi: Små, tilbagevendende beløb er værd at tage alvorligt. Det gælder både de penge, du bruger, og de penge, du sparer.
Hvad skal de ekstra penge bruges til?
Når du begynder at optimere dit budget, er det en god idé at beslutte, hvorfor du gør det. At “spare penge” er sjældent et særligt motiverende mål i sig selv.
Men 10.400 kr. kan f.eks. være:
- starten på en økonomisk buffer
- ekstra ferieopsparing
- ekstra afdrag på gæld
- opsparing til børnene
- penge til vedligeholdelse af boligen
- større frihed i hverdagen
- udbetaling til ny bil
- opsparing til dit barns efterskoleophold
Når besparelsen får et konkret formål, bliver det ofte lettere at fastholde de nye vaner.
Dit madbudget er kun én del af din privatøkonomi
Der er også en anden vigtig pointe. Hvis du kan finde 200 kr. om ugen i dit dagligvarebudget, er det naturligvis positivt. Men måske ligger der også muligheder et helt andet sted i din økonomi.
Når PartnerFinans gennemgår en økonomi, handler det derfor ikke alene om, hvor meget der bliver brugt i supermarkedet.
Et økonomitjek omfatter husstandens indtægter, udgifter, gæld, opsparing, pension og øvrige økonomiske forhold med henblik på at skabe overblik og identificere mulige områder for optimering.
Det kan være relevant at se nærmere på:
- lån og finansiering
- renter og bankomkostninger
- forsikringer
- abonnementer
- faste udgifter
- opsparing
- pension
- gæld
- rådighedsbeløb
- den samlede struktur i privatøkonomien
Nogle besparelser findes i de små daglige køb. Andre findes i de store poster, vi næsten aldrig tænker over når hverdagen kører og tiden flyver afsted.
Hvornår har du sidst fået gennemgået hele din økonomi?
Mange mennesker kan fortælle præcis, hvad en liter mælk eller et rugbrød koster. Men spørgsmålet er, om du har samme fokus på de økonomiske poster, der koster flere tusinde kroner om året.
Hvornår fik du sidst gennemgået:
- Dit boliglån
- Dine øvrige lån
- Dine forsikringer
- Dine abonnementer
- Din pension
Og ikke mindst: Passer den måde, din økonomi er skruet sammen på, stadig til det liv, du lever i dag?
Din økonomi ændrer sig nemlig løbende. Måske er du steget i løn, din familie er blevet udvidet, renterne har ændret sig, dit forbrug har ændret sig, din bolig er steget i værdi. Måske er I gået fra 1 til 2 biler og muligvis har du ganske enkelt ikke gennemgået din økonomi i flere år.
Det er præcis derfor, et økonomisk overblik kan være værdifuldt.
Få et gratis økonomitjek hos PartnerFinans
Har du lyst til at finde ud af, om der er muligheder for at optimere din økonomi?
Hos PartnerFinans tilbyder vi et gratis og uforpligtende økonomitjek, hvor vi tager udgangspunkt i din økonomiske situation, dine ønsker og dine mål.
Uanset om det drejer sig om dine lån, et kommende boligkøb eller salg, om din opsparing, pension gæld eller faste udgifter, står vi klar til at hjælpe dig.
