Lånet 4 % fastforrentet kan snart igen være attraktivt.
Er du også forvirret over mulighederne lige nu? Så forstår vi det udmærket godt.
De seneste uger har været præget af så store og hurtige kursudsving, at man i banker og realkreditinstitutter aldrig har oplevet noget lignende.
I sidste uge kunne der i princippet være åbnet op for et afdragsfrit lån til 7%. I går tirsdag kravlede 4 % lånet med afdrag, op mod kurs 95. Kurs 95 betragtes som en magisk grænse for, hvornår man skal optage et 30-årigt lån eller ej.
Der er vi ikke endnu, men kursen har nu rundet 93…
Hvad er det som påvirker dette, kan du måske tænke. Det helt korte svar er ’markedets forventninger’.
Disse forventninger svinger ud fra forskellige nøgletal og målinger. Her kan nævnes: arbejdsløshed, antal solgte boliger, forventninger til detailsalg, forventning til rentestigninger samt størrelsen herpå.
Der kommer løbende rapporter fra ovenstående områder, og især dem fra USA vægter tungt. Når disse rapporter ikke er som forventet, giver det kraftige svingninger.
Med de kraftige udsving på kurserne, anbefaler vi derfor også kurssikring af jeres fastforrentede lån. Dette både om det er et helt nyt lån, eller om det er indfrielse af nuværende realkreditlån. Du kan meget hurtigt ende med, at have et lån der er for lille, eller få en væsentlig lavere kursgevinst ved omlægning.
Kontakt os hvis du har spørgsmål til hvilket lån der passer til dig, vi er klar til at hjælpe dig.