Økonomioverblik og budget – en guide til at holde overblik og styr på din økonomi
Ordet ’budget’ er for de færreste ukendt, men hvad betyder det egentlig og hvordan kan du bruge det i din dagligdag? Ikke mindst som et positivt værktøj til et økonomisk overblik.
Lad os starte med hvad et budget egentlig betyder, i ordets reneste forstand. Et budget betyder:
"Plan for hvorledes de forventede indtægter skal bruges til at dække forskellige udgifter i en kommende periode, f.eks. et år eller en måned"
De fleste kender til det at have en plan. En plan om hvordan man kommer fra A til B, en karriereplan, en rejseplan eller måske blot en plan for weekenden, uanset så arbejder de fleste af os ud fra en plan. At se et budget som en plan, kan hjælpe mange til at se mere positivt på det at lave et budget. Der lægges kort og godt en økonomisk plan, og når planen er lagt, er det også tydeligt hvad der er tilbage, også kaldet for rådighedsbeløbet.
Så hvordan kommer du i gang?
Først anbefaler vi at du har et budgetskema til rådighed, da dette kan hjælpe til at gøre dit overblik struktureret. Hent evt. vores budgetskema her.
Få overblik over dine indtægter pr. måned.
Tag dine sidste tre retvisende lønsedler og sæt gennemsnittet af disse ind i budgetskemaet. Hvis din indtægt svinger meget, kan det være en god idé at se på hvad du som minimum har udbetalt, og arbejde ud fra dette.
(Arbejde udover dine almindelige timer, anbefaler vi som hovedregel ikke at du tæller med, da dette kan give et skævt billede) Børnepenge, evt. børnebidrag, boligstøtte, pensioner eller andet sættes også ind som en indtægt, sørg dog for at holde dem adskilt, så det er let at tilrette når de evt. ændrer sig.
Når du har overblik over dine indtægter, er næste skridt at få overblik over dine udgifter.
Hvad tæller med som udgifter?
Når vi taler udgifter i et budget, taler vi om faste udgifter. Faste udgifter er f.eks.:
Husleje, realkreditlån, boliglån, ejendomsskatter, el, vand, varme, vægtafgift på bil, internet, tv, telefon, briller/ linser, forsikringer, sport, institutioner, a-kasse, fagforening og transport, for blot at nævne nogle.
Det er vigtigt at du får noteret disse ned for et helt år, samt hvornår de betales. Er det pr. måned, i kvartalet eller evt. årligt, dette noteres i budgettet, så du derved får et overblik over hvornår hvad betales. Er der udgifter som er steget, eller som forventes at stige over det næste år, anbefaler vi at det er den forhøjede udgift som du noterer i dit budget, dette så du sparer op. Skulle det vise sig at du har indbetalt for meget, har du blot fået lavet en opsparing, hvilket er langt sjovere end ikke at have nok til at betale en regning.
Budgetkonto
Når du har fået overblik over alle de faste regninger, anbefaler vi at du sætter dem til at blive trukket fra den samme konto, også kaldet en budgetkonto. En budgetkonto er en konto hvorfra alle dine regninger betales.
Det fungerer ved at du laver en fast overførsel fra f.eks. din lønkonto til budgetkontoen som overføres hver måned eller hver 14. dag, afhængig af hvordan din løn udbetales. Beløbet du overfører er et gennemsnit af dine månedlige udgifter.
Dvs. at du tager alle dine årlige udgifter, lad os sige at det svarer til 120.000 kr. / 12 måneder = 10.000 kr. pr. måned. Hver måned skal du overføre 10.000 kr. til din budgetkonto for, at der er nok til at betale dine regninger.
Betalingsservice og / eller betalings kort
Hvis dine regninger ikke allerede betales via betalingsservice, anbefaler vi at du får dem tilmeldt hertil.
Dette kan du gøre ved at næste gang du skal betale et girokort, vælger at krydse af i feltet ”tilmeld til betalingsservice”.
Da skal du udfylde de felter i netbanken, med informationen fra girokortet. Husk at vælge budgetkontoen som den konto hvorfra der fremover skal trækkes. Det er ikke alle regninger som kan tilmeldes til betalingsservice. Flere virksomheder kræver at et betalingskort tilmeldes.
Selvom flere banker tager et gebyr på 100 kr. årligt for et ekstra kort, kan dette hurtigt vise sig at være en god investering, da det hjælper til et bedre overblik. Vores anbefaling er derfor at du bestiller et kort til din budgetkonto, dette kort skal blot ligge i en skuffe, og kun tages frem når en ny regning skal tilmeldes. På denne måde sørger du for at alt holdes på én konto, og du har overblikket.
Opsparing
I dit budget kan du vælge, udover regninger også at tilføje f.eks. opsparing.
Det kan være opsparing til større ting som rund fødselsdag, konfirmation, bil, bryllup eller mindre som jul og fødselsdage. De penge som sættes af til dette, skal dog ledes fra budgetkontoen og over på en opsparingskonto min. én gang årligt.
Årsagen er at vi ikke ønsker at du skal begynde at hæve fra din budgetkonto, men at den selv løber rundt og sender penge derhen hvor de skal, om det er til betaling af en regning eller til en opsparingskonto.
Løbende opdatering
Når overblikket er skabt og derved det største arbejde vel overstået, er det vigtigste herefter at du løbende holder budgettet opdateret.
Vi anbefaler at du én gang om måneden, løber det igennem og tilretter de beløb som evt. har ændret sig, er kommet til eller skal slettes. På den måde har hele tiden det fulde overblik, og ved præcis hvordan din økonomi ser ud.
Det eneste som er ”forbudt” ved en budgetkonto, er at hæve fra denne fordi du ser at der står en fin portion penge! Disse penge er stort set altid penge som spares op, så du har nok til varmeregningen, vægtafgift, forsikringer eller andre regninger som ikke kommer hver måned. Begynder du først at hæve fra budgetkontoen, kan der hurtigt mangle penge til en regning nogle måneder senere.
Rådighedsbeløb
Når budgetskemaet er fyldt ud med indtægter og udgifter, vil der være en difference. Denne bør være positiv og udgør det beløb som i dagligtale kaldes rådighedsbeløbet. Dette beløb er til alt det som ikke er en fast / budgetteret post, såsom mad, tøj, aktiviteter osv.
Hvis man ønsker det, kan man også tage et kig på hvordan disse penge bliver fordelt. For mange er der en stor læring i at se på hvad man egentlig bruger sine penge på, hvor meget går f.eks. til mad?
Prøv evt. at hold øje med dette i én måned, og se om det matcher med det beløb du forventede eller måske det beløb du tænker, er det maksimale du vil bruge. Du vil med stor sandsynlighed blive overrasket.
