Midt i juni oplevede vi at 5% lånet åbnede.
At den lange rente steg, er en blanding af flere ting, én er frygt…
Frygten for at der ikke er kontrol med inflationen.
Hen over sommeren er renten dog igen faldet til 3,5%- 4%. Dette skyldes bl.a. at det forventes at vi ser ind i en recession. (en recession er en længere periode med økonomisk tilbagegang)
Ved en recession vil forbruget falde og derved også inflationen.
Falder inflationen vil dette kunne få centralbankerne til igen at sætte renterne ned, for at sætte gang i vores forbrug.
Forventeligt vil vi over de næste måneder se svingende renter – og hvorfor så det?
Eksempelvis kom der i går fredag, en rapport over tyske producentpriser for juli måned. Denne overraskede markedet, da den viste en uventet stigning.
Når der kommer rapporter som viser uventet vækst, da puster dette til frygten for at der ikke er kontrol
med inflationen, og dette skaber usikkerhed som så påvirker renten.
Modsat er Danske Realkreditlån igen interessante at investere i, da der er en god rente at hente. Dette gør at vi ser investorer komme retur.
Når der investeres mere i de lange obligationer, presser dette kurserne op og derved renterne ned.
Renten påvirkes altså fra flere retninger, hvilket er med til at skabe svingninger, dette er blot et lille udpluk af hvad der påvirker.
Et spændende marked at følge for tiden, men forståeligt også til tider lidt utrygt hvis man eksempelvis
sidder som boligejer eller førstegangskøber.