Julen kan hurtigt koste mange penge, men der er faktisk en masse aktiviteter som ikke koster særlig meget.
Her er vores liste over ting man kan lave som får en i julestemning, og ikke tømmer pengepungen.
– Tag ud og fæld jeres eget juletræ
På med nissehusen, tag termokanden fyldt med varm kakao under armen, og drag ud i den danske natur med familien. (husk at tjek at I må fælde træer inden i gør det) – Nogle steder kan man endda, for næsten samme pris, køre i hestevogn ud til skoven 🎄
– Bag julekager
Internettet flyder over med opskrifter på julebag. Så skriv en indkøbsseddel og tag ned i det nærmeste supermarked, hvis varerne ikke allerede er på hylderne derhjemme. Find sjov krymmel og evt. farve, så når kagerne er kølet af, kan I bruge nogle timer på at pynte disse i flotte farverige farver.
Skulle I få bagt alt for mange, kan resten eksempelvis puttes i små poser, æsker eller dåser og bruges som julegaver 🎁
– Skøjteløb
Flere steder i landet er det gratis at løbe på skøjter, så har du et par liggende i skabet, er det måske på tide at få dem luftet. Har du ikke skøjter liggende, kan de også oftest lejes i en lille bod ved siden af ⛸
Skal det krydres lidt, så pak en lille picnic kurv med småkager og en termokande med din favorit varme-drik ☕️
– Juledekorationer
Har I ikke fået lavet juledekorationer, så er det oplagt at udnytte at der mange steder er 50% på div. Juledekorationspynt, en fin hjemmelavet dekoration på bordet, sender glæde ud i hele hjemmet 🎍
– Tag ud og oplev julelyset i byen eller på torvet
Mange byer har holdt fast i julelys og julepynt, så tag dine nære under armen og drag ud for at se på de flotte belysninger og arrangementer.
Søg evt. på internettet og se hvilke som ligger tæt på jer.
– Julebanko
Er julestemningen der endnu ikke helt, kan et spil julebanko imens der afspilles julemusik virkelig anbefales. Gaver bestående af ting som alligevel blot ligger og samler støv, hvem kan ikke lige bruge en pakke skuresvampe, en frisk tube tandpasta eller et lækkert æble… 🎄