Hvad er et rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet er en betegnelse for det beløb, du har tilbage af din indkomst hver måned, efter du har betalt dine faste udgifter. Det er en betegnelse som er jævnlig brugt når du er i dialog med banken, da det giver banken et indblik i, hvor meget du har til overs hver måned, når alle dine udgifter er betalt.
Faste udgifter:
- Afdrag på gæld
- Udgifter til din helårsbolig og fritidsbolig
- El-, vand- og varmeregninger
- Forsikringer
- A-kasse
- Transport
- Telefon, internet, sportsaktiviteter
Dit rådighedsbeløb er altså de penge, du har tilbage til at leve for, når alle dine faste
udgifter er betalt.
Er rådighedsbeløb inkl. mad?
Ja dit rådighedsbeløb skal bl.a. også bruges til at betale for mad. Rådighedsbeløbet skal bruges til at dække over dine variable udgifter hvor mad er inkluderet.
Herunder er de overordnede udgifter som det forventes at et rådighedsbeløb skal bruges til at betale:
- Mad og drikke
- Ferie
- Tøj og sko
- Fornøjelser – fx at tage ud at spise, en tur i tivoli, koncerter mv.
- Personlig pleje: Frisør, medicin, make-up, shampoo
- Opsparing
- Gaver
Bankernes krav til rådighedsbeløb ved boligkøb
Kravene til rådighedsbeløbet fra bankernes side varierer, ud fra hver enkelt banks egne regler og retningslinjer.
Generelt set fastsætter bankerne selv et minimumskrav til rådighedsbeløbet for at sikre, at kunderne har et stort nok råderum til mad, tøj og fornøjelser, efter alle faste udgifter er betalt.
Dog er alle banker underlagt Finanstilsynets, og skal derfor som minimum følge deres retningslinjer.
En tommelfingerregel til kravene for rådighedsbeløbet:
- 1 voksen – krav omkring 7.000 kr. i rådighedsbeløb
- 2 voksne – krav omkring 12.000 kr. i rådighedsbeløb
- Pr. barn – krav omkring 2.500 kr. ekstra i rådighedsbeløb
Formålet med bankernes krav til rådighedsbeløb ved et boligkøb:
- Økonomisk sikkerhed for kunderne:
Bankerne ønsker at sikre at deres kunderne har en økonomi, der også kan stå imod evt. uforudsete udgifter, uden at kunderne kommer i økonomiske vanskeligheder.
- Minimering af risiko:
Bankerne ønsker at mindske risikoen for misligholdelse af gæld. Når kunderne har et tilfredsstillende rådighedsbeløb, er sandsynligheden for, at de kan fortsætte med at betale deres afdrag på lånene større, selv i tilfælde af fx arbejdsløshed i en periode.
- Ansvarlig långivning:
Kravet om et minimum rådighedsbeløb er også en del af bankernes ansvarlige långivningspraksis. Her skal de sikre, at låntagere ikke har for meget gæld. Bankerne er underlagt strenge krav fra Finanstilsynet, som de skal overholde.
Hvordan ser bankerne på rådighedsbeløbet, når du skal købe bolig eller renovere?
Bankerne ser altid på:
- Rådighedsbeløb
- Låntagers økonomiske situation
- Lånets størrelse
- Formue
- Antal personer i husstanden
Når du skal købe bolig eller renovere din bolig, er rådighedsbeløbet et af de nøgletal, som banker ser på, dette for at vurdere din økonomiske situation, og din evne til at betale et evt. lån tilbage.
Bankerne bruger typisk rådighedsbeløbet til at beregne din betalingsevne. Banken opstiller et budget baseret på dine indtægter og udgifter for at se, hvor meget du realistisk set kan bruge på boligudgifter hver måned. Dette inkluderer ikke kun selve realkreditlånet og boliglånet, men også omkostninger til boligen som ejendomsskatter, forsikringer, forbrug og vedligeholdelse.
Det er vigtigt at have et tilfredsstillende rådighedsbeløb, både for at leve op til bankens krav, men også for at du kan opretholde en god levestandard, samtidig med at du betaler dit lån tilbage.
Bankerne kan have forskellige kriterier og beregningsmetoder, så det kan være en god idé at tale med flere banker, for at få det bedste tilbud til netop din økonomi.
Hvordan kan du forbedre dit rådighedsbeløb inden et boligkøb?
Hvis banken giver afslag på køb af bolig eller renovering grundet for lavt rådighedsbeløb, er det en god idé at gennemgå dine udgifter.
Er der nogle udgifter som kan skæres væk, eller findes billigere et andet sted? Ofte er det muligt at finde besparelser i sit budget, hvis man afsætter nogle timer, til at gennemgå budgettet punkt for punkt og undersøge markedet, for andre billigere udbydere.
Ofte kan du finde besparelser ved at gennemgå disse poster i dit budget:
- Fagforening / A-kasse
- Telefon
- Internet
- Forsikringer
- Fitness – har du det rette abonnement eller kan du hjemmetræne?
- Streaming tjenester – er de nødvendige? Kan du nøjes med én eller to tjenester?
- Dagligvarer – ved brug af tilbudsaviser er der mange penge at spare
Ved gennemgang af ovenstående poster i budgettet oplever vi, at der stort set altid er penge at spare. Ofte mange penge, som kan have stor betydning for dit rådighedsbeløb og dermed også hvor meget, du kan købe bolig for.
Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
For at udregne dit rådighedsbeløb, skal du trække dine faste månedlige udgifter, fra dine faste månedlige indtægter.
Dine månedlige indtægter inkluderer din løn efter skat, eventuelle ekstra indkomster fra deltidsarbejde efter skat, børnepenge, eller andre regelmæssige indtægtskilder.
Dine månedlige udgifter dækker over alle dine faste udgifter, som nævnt ovenfor.
Eksempel på beregning af rådighedsbeløb
Samlede månedlige indtægter efter skat = 40.000 kr.
Samlede månedlige udgifter i gennemsnit = 21.500 kr.
Rådighedsbeløb: 40.000 kr. – 21.500 kr. = 18.500 kr.
Ved at udregne dit rådighedsbeløb nøjagtigt, får du et overblik over, hvor meget du har til dig selv hver måned.
Ligger rådighedsbeløbet under bankens krav, giver det dig muligheden for at gennemgå dit budget og forsøge, at finde billigere alternativer, og dermed øge dit rådighedsbeløb. Dermed øger du også chancerne, for at blive godkendt til køb af den bolig, som du ønsker at købe eller til den renovering, som du drømmer om.
