December Nyhedsbrev

Året går på hæld og snart står der 2026 i kalenderen. Har du allerede fået styr på dine pensionsindbetalinger og din forskudsopgørelse for 2026? Hvis ikke, frygt ej!

I dette Nyhedsbrev kan du læse mere om hvad du skal være opmærksom på i forhold til din pension og forskudsopgørelse for 2026 og hvordan du optimerer bedst muligt. Du kan også læse om hvordan PartnerFinans står til rådighed for dig, hvis din livssituation pludselig ændrer sig - og kan ChatGPT egentlig bruges som økonomisk rådgiver?

God læselyst.

Pension: kig på dine pensionsindbetalinger inden årets afslutning

Året går på hæld og inden vi skriver 2026 i kalenderen, er det en god idé at give din pension et hurtigt tjek.

Mange opdager først i januar, at de kunne have indbetalt lidt ekstra og dermed fået en skattemæssig fordel i det gamle år. Men når året først er slut, er det for sent at gøre noget ved det.

Derfor er december det perfekte tidspunkt at gennemgå dine pensionsindbetalinger.

Et par ting, som vi anbefaler dig at tjekke:

  • Har du udnyttet fradragsloftet for ratepension (65.500 kr. i 2025)?

  • Har du haft ekstra indkomst i år, som kan udnyttes med en ekstra indbetaling?

  • Har du fået nyt job, ændret løn eller ændringer i din pensionsordning?

Selv små justeringer kan gøre en stor forskel, både for din skat nu og for din økonomiske frihed senere.

Hos PartnerFinans hjælper vi dig gerne med at:

– Finde ud af, om du indbetaler det rette beløb på din pension
– Planlægge smart
– Skabe et overblik over din samlede pensionsøkonomi

Et pensions-tjek nu giver ro i maven, inden du går på juleferie og en bedre økonomi, når du engang går på pension.

Kontakt os, hvis du vil have et hurtigt og uvildigt overblik, inden året rinder ud.

Har du endnu ikke tilrettet din forskudsopgørelse for 2026?

Det kan heldigvis nås endnu!

Find PartnerFinans’ tjekliste her, så du er opmærksom på alle de nye ændringer og kan komme godt i mål med din årsopgørelse for 2026.

Kontakt PartnerFinans når livet pludselig ændrer sig

De danske boligejere står generelt stærkt, viser statistikkerne. Økonomien går godt, beskæftigelsen er høj, og mange føler sig godt stillet.
Men livet er ikke en lige linje og tingene kan ændre sig pludseligt. Et valg eller en uventet situation kan opstå og pludselig er økonomien et helt andet sted end i går.

For boligejere er boligen ofte den største økonomiske brik i livet. Der kan være mange årsager til at man skal sælge sit hus og købe nyt. Derfor er det ekstra vigtigt at have nogen ved sin side, der kan hjælpe med at forstå mulighederne, konsekvenserne og de rettidige beslutninger, når livet skifter retning. Man skal måske skilles, man er blevet opsagt, man er blevet uarbejdsdygtig eller økonomien har af andre årsager forandret sig. 

Man står et sårbart sted og det er netop i de øjeblikke, hvor alting forandrer sig, at det er vigtigt at have nogen at læne sig op ad. Ikke en sælger. Ikke en, der tænker i bankprodukter, indtjening og beholdninger. Men en uvildig økonomisk rådgiver, der kan hjælpe dig med at skabe overblik og træffe kloge beslutninger ud fra den nye situation. 

Med ro, indsigt og et klart fokus på dine behov, hjælper vi dig med at få økonomien til at falde på plads. Vi hjælper dig også med at blive godkendt i banken til dit kommende køb, hvis du ender med at skulle sælge din ejendom og ud og købe ny bolig.

I disse livsændrende situationer kan det være en stor hjælp og støtte at kontakte PartnerFinans. Her vil du altid møde en uvildig økonomisk rådgiver som arbejder 100% for dig og din økonomi og vi står altid klar til at hjælpe.

ChatGPT som din økonomiske rådgiver? PAS PÅ!

I dag benytter en stor del af danskerne ChatGPT til svar på stort og småt.
ChatGPT er en hurtig og smart måde, at få svar på spørgsmål eller en større viden på et konkret område. 

Mange bruger også ChatGPT i jagten på økonomiske tips om investeringer, pension, boligfinansiering, boligkøb mm. En undersøgelse viser dog, at ChatGPT fejler i ca. 45 % af finansrelaterede spørgsmål. (Kilde: Modeva)

Når det gælder noget så personligt og vigtigt som din økonomi, kan fejlsvar have store konsekvenser.

Undersøgelsen peger særligt på områder som pension og skat som problematiske områder for AI-svar. Det handler om regler, fradrag, modregning, skatteregler og individuelle forhold, der kræver både faglig viden og individuel vurdering.

Hvorfor er det risikabelt at overlade din økonomi til ChatGPT?

  • Svar uden baggrund eller opdaterede data: Undersøgelsen viser, at når ChatGPT svarer, er der ofte mangler. Fx forældede tal eller upræcise vurderinger. År for år ændres regler, satser, fradrag mm. og har man ikke 100% styr på disse ting, kan det have store negative konsekvenser for din økonomi.

  • Mangel på personlig tilpasning: Din livssituation, dine mål, gæld, pension og investeringer er unikke, og dette kan ChatGPT ikke tage højde for i sit svar. Derfor vil der med stor sandsynlighed fremkomme et upræcist svar, og i værste fald et helt forkert svar.

  • Ingen ansvarlig rådgiverfunktion: Hvis du handler økonomisk ud fra svarene, hvem står så med ansvaret? Som uvildig økonomisk rådgiver hjælper vi dig med vurdering, handling og risiko. Hvis du handler ud fra ChatGPT’s svar, står du alene med ansvaret, som i værste fald kan have fatale konsekvenser for din økonomi.

ChatGPT er på mange måder et godt sted at søge informationer. Dog når det kommer til din økonomi skal du være meget varsom og vi vil altid anbefale dig, at kontakte din uvildige økonomiske rådgiver hos PartnerFinans i stedet. Her kan du være 100% sikker på at få kompetent og professionel økonomisk rådgivning – altid med dig og din økonomi i fokus.

Læs vores seneste artikel om rentefald på realkreditlån fra 4% til 3,5% og hvad det betyder for dit realkreditlån eller dit kommende boligkøb her:

Følger du vores Facebook-side?

Hvis svaret er nej, går du glip af spændende tips, tricks og nyheder fra PartnerFinans.

Vi vil også rigtig gerne høre fra dig – dine kommentarer på vores opslag er vigtige for os.

BOLIGKØB

Uvildig rådgivning til boligkøb.
Skal du købe bolig, er vi klar til at hjælpe dig hele vejen med alt fra godkendelse, valg af lån til forhandling af omkostninger og priser i banken.

Vi har årtiers erfaring med lånegodkendelse til boligmarkedet og ved hvordan vi opnår de bedste økonomiske fordele for dig. 

LÅNEOMLÆGNING

Vi hjælper uvildigt med at omlægge dit lån, så det giver dig større økonomisk værdi. Du får en løsning på konkurrencedygtige vilkår og kan vi ikke optimere på dit nuværende lån, er rådgivningen på vores regning. Det kalder vi No-Cure No-Pay.  

GRATIS ØKONOMITJEK

Få opdateret din økonomi, så du er sikker på du får mest muligt ud af den. Tag imod vores tilbud om et gratis og uforpligtende økonomitjek, hvor vi afdækker dine behov. Det vil sige en 100% gratis gennemgang af din økonomi. Er det ikke værd at tage et kig på?

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, står PartnerFinans klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig gerne med din forskudsopgørelse og naturligvis også med alle andre økonomiske spørgsmål og ønsker du måtte have.

Du er altid velkommen til at kontakte os
– Husk det koster ikke noget at spørge

Tlf: +45 44 22 72 14

Mail: [email protected]

Bedste hilsener
PartnerFinans

Bliv endnu klogere

Få et gratis opkald fra en af vores rådgivere

Går du glip af besparelser? Lad os hjælpe dig med at finde ud af det. Få en kort samtale og lad os sammen se på dine muligheder.