De nye ejendomsvurderinger for 2024 er landet, og det til forvirring for mange boligejere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er foreløbige vurderinger hvilket betyder, at flere vil se fejl i deres vurderinger. Disse vil dog først blive rettet i 2025, når de endelige ejendomsvurderinger er klar. Skulle det vise sig at der er fejl i den vurdering du har fået, vil du da enten få penge tilbage eller skulle betale et restbeløb.
Flere boligejere kan have et ønske om at klage over deres vurdering, fordi de er uenige. For andre er der ingen tvivl om, at værdien er forkert og denne skal naturligvis rettes. Det er dog først muligt at klage i år 2025, når de endelige ejendomsvurderinger ligger klar.
Min vurdering er for høj!
Nogle boligejere har oplevet en væsentlig stigning, som ved første øjekast kan vurderes for høj. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at SKAT har udarbejdet vurderingerne ud fra potentialet i grunden, og ikke hvordan den er udnyttet på nuværende tidspunkt. Dette betyder i praksis, at SKAT kigger på om grunden kan udnyttes bedre end det er tilfældet i dag.
F.eks. hvis du ejer en stor grund, hvor der er mulighed for at udstykke denne i én eller flere matrikler, da tillægger SKAT dette en værdi ud fra hvordan denne KAN udnyttes og ikke hvordan den bliver udnyttet på nuværende tidspunkt. Dette kan medføre en højere vurdering, som set med SKAT’s øjne er korrekt..
Nye ejendomsvurderinger
- Det forventes at 4 ud af 5 boligejere vil få en skattelettelse
- Det forventes at 1 ud af 5 boligejere vil få en højere ejendomsskat
Hvordan påvirker det mig som boligejer?
Den nye forventede ejendomsvurdering ligger til grund for, hvad den enkelte boligejer skal betale i boligskat i 2024.
De fleste boligejere står overfor en skattelettelse, og omkring en femtedel ser ind i en forhøjet betaling. Dem som vil få en forhøjet betaling, er også dem som vil modtage en skatterabat.
Derved bør ingen komme til at betale mere, end de ville have gjort med det gamle system. Derfor har en potentiel stigning ikke betydning for nuværende boligejer grundet rabatten, og derfor bør det ikke vise sig sønderligt i din økonomi.
Denne skatterabat vil være gældende frem til boligejeren sælger sin ejendom, uanset om det er om 5 år eller 30 år.
Hvordan opgøres skatterabatten?
Eksempel på beregning af fremtidig beskatning:
Ejendomsvurdering i dag: 1 mio. kr.
Forventet fremtidig ejendomsvurdering: 2 mio. kr.
Da fratrækkes 20% (forsigtighedsprincippet) fra de 2 mio. kr. som svarer til 400.000 kr.
Værdien er da 1,6 mio. kr.
Skattesatsen ændres fra 0,92% til 0,51% (forventeligt)
Ejendomsvurdering i dag (1 mio. kr.) svarere til en betaling på = 9.200 kr.
Forventet fremtidig ejendomsvurdering (ud fra 1,6 mio. kr.) svarer til en betaling på = 8.160 kr. – og derved får man faktisk en lavere skat, selvom vurderingen er steget.
Det samme gælder for grundskylden.
Her er satsen ændret fra 2,7% til 0,74% (forventet gennemsnit) her fratrækkes også 20% af vurderingen (forsigtighedsprincippet).
Ved vurderingen i dag på 1 mio. kr. betaler du 27.000 kr.
Forventet fremtidig vurdering på 1,6 mio. kr. her skal du betale 11.840 kr.
Bemærk: der betales 1,4% i ejendomsværdiskat for beskatningsgrundlag over 9,4 mio. kr.