Hvad skal du være opmærksom på, når du ser på ejendom?

boligkøb

Står du over for boligkøb, så læs denne guide!

Her får du informationer og gode råd om, hvad du især bør være opmærksom på, når du kigger på bolig.

Et fornuftigt sted at starte når du beslutter at du vil købe en bolig, er at finde ud af hvad du kan købe bolig for.

Det er vores anbefaling, at du starter med et Boligkøberbevis. Læs mere om Boligkøbsbevis HER.

Med overblik over økonomien kan du bedre udvælge område/boligkvarterer samt boligtype, der er realistiske og passer til dit budget.

Du kan vælge blandt flere strategier, når drømmeboligen skal findes.

En række mæglere i dag, tilbyder opskrivning i Køberkartotek via deres hjemmeside. Står du noteret i et køberkartotek, er du typisk blandt de første der underrettes, når der kommer en bolig til salg, som passer til dine kriterier.

Vær opmærksom på, at jo flere krav du angiver, des mere begrænser du udvalget. Det kan derfor anbefales at angive lempelige krav/ønsker til en kommende bolig, for derved at modtage flest mulige ejendomme til din egen vurdering.

Salgsopstillingen

Når du gennemgår en Salgsopstilling bør du især være opmærksom på følgende:

Læs teksten grundigt igennem. Her kan godt stå informationer om en f.eks. kommende vej – eller kloak arbejde, afstande til skole/institutioner, indkøb mv. Informationer der kan have væsentlig betydning for dit valg

Se efter muligheder. Det kan være at plantegningen viser mulighed for at indrette det ekstra værelse du måske ønsker, eller viser mulighed for at skabe et køkken/alrum, et gæstetoilet eller andet, du måtte ønske, og som ikke er der i dag.

Her finder du bl.a. oplysning om varmeinstallation, zone status (der er flere forskelle på byzone og landzone).

Du finder også oplysning om medfølgende tilbehør og hvilket tilbehør der ikke medfølger, f.eks. ovn, vaskemaskine, udendørs lamper og lign.

Salgsopstillingens side 3 oplyser det årlige varmeforbrug. Vær opmærksom på, hvilket årstal mægler angiver, da der kan være væsentlig forskel på, om der er oplyst et forbrug fra tidligere år, forbrug ud fra energimærkning eller det aktuelle forbrug.

Dette er oplyst i salgsopstillingen side 4.
Ejerudgiften er de faste udgifter ved ejendommen, dvs. de udgifter som skal betales også selvom, at du ikke bruger boligen og der ingen gæld er i denne.

Kontantbehovet viser den faste afgift du skal betale for tinglysning af skøde, samt udgiften til en evt. ejerskifteforsikring – udgifter der kommer ud over udbetalingen.

Har du spørgsmål til indholdet i salgsopstillingen, spørg da altid ejendomsmægleren, eller tag din Køberrådgiver med på råd. Læs mere om Køberrådgiver HER.

Fremvisning af bolig

Kigger du hus/rækkehus

Når du booker en fremvisning af et hus/rækkehus, anbefales du at hente tilstandsrapporten for ejendommen. Lad dig ikke afskrække, hvis der er mange bemærkninger – mange forhold kan være ubetydelig og lette at udbedre.

Medbring tilstandsrapporten og hør mægleren til bemærkningerne når I gennemgår ejendommen. Forklaring og besigtigelse af forholdene, kan ofte skabe ro omkring omfanget og udgifterne forbundet dermed.

Kigger du lejlighed

Når du kigger på lejlighed, er det vigtigt at få informationer om ejerforeningen. Er det en veldrevet forening, med økonomisk overskud, struktur og en plan over kommende vedligeholdelsesarbejder, dette minimerer økonomiske overraskelser.

Er det modsat en forening der tager tingene som de kommer, da må du forvente at større udgifter til løbende vedligeholdelse af ejendommen, tilsvarende kommer som de bliver aktuelle. Dette medfører en større økonomisk usikkerhed, som du bør være opmærksom på. Der kan være aktuelle drøftelser i foreningen, om kommende fælleslån til eksempelvis udskiftning af tag, facaderenovering o.l. – vær ikke tilbageholdende med at stille mægleren spørgsmål herom.

Undersøg om lejligheden har lovpligtigt HFI/HPFI relæ, og spørg til, om der er udført et EL- tjek af lejlighedens elinstallationer.

Lejlighedsforsikring – vær opmærksom på, at du i dag kan få en lejlighedsforsikring mod skjulte fejl og mangler, et forsikringsprodukt som en række forsikringsselskaber har valgt at tilbyde, som pardon til ejerskifteforsikringen på en villa.

Fælles for huse / lejligheder

Måtte du ønske at gennemgå ejendommen med din egen byggerådgiver / håndværker, da book en ekstra fremvisning, hvor du kan invitere din egen fagperson med ud. Dette kan være en god idé, i tilfælde hvor du ønsker faglig vurdering af forhold der skal udbedres, samt et økonomisk overblik, ligesom det kan danne grundlag for en eventuel prisforhandling. Læs mere om prisforhandling HER. 

Du er altid velkommen til at kontakte os
- Husk det koster ikke noget at spørge.

Bliv endnu klogere

Få et gratis opkald fra en af vores rådgivere

Går du glip af besparelser? Lad os hjælpe dig med at finde ud af det. Få en kort samtale og lad os sammen se på dine muligheder.